Villa Sofie er Karisefondens Bed & Breakfast. Det er en socialøkonomisk virksomhed, som ligger centralt i Haslev. Her kan gæster overnatte og nyde en lækker, hjemmelavet morgenmad.
Villa Sofie er et af vores undervisningssteder inden for den faglige retning Hotel og restauration. Vil du gerne arbejde med servicering af gæster og lære om hotel og service, så er det en mulighed at arbejde i beskyttet beskæftigelse eller tage din STU her. Som ansat deltager man i den daglige drift, og som STU-elev lærer man om gæsteservice, forberedelse af lækker økologisk morgenmad, vedligeholdelse af udearealer og rengøring af værelser.
Vi har mange daglige praktiske opgaver, som udføres sammen med en underviser og vores andre elever og ansatte. Sammen klarer vi opgaver, som skal få vores gæster til at føle sig godt tilpas og opleve en god service i rene og indbydende omgivelser. Villa Sofie er Green Key certificeret.
Hos os finder du flere forskellige boformer. Du bor, så du har en dagligdag sammen med andre. Det vil sige, at du har dit eget værelse og deler fællesarealer samt bade- og toiletforhold med andre.
På Karisefonden tilbyder vi STU (særlig tilrettelagt uddannelse). STU er en treårig uddannelse, som tilrettelægges i samarbejde med den enkelte unge.
Vi har fire forskellige faglige retninger med en række forskellige uddannelsessteder at vælge mellem. Du kan læse mere her:
For dig, der søger STU og/eller botilbud:
Ring +45 59 50 58 70 eller udfyld formularen.
Jobsøgende? Gå til vores jobsite.