Økologisk gartneri URT

Karisefondens Økologiske gartneri holder til på den økologiske gård "Brinkholm", der ligger tæt ved Karise på Sydsjælland. Vi samarbejder med Brinkholm om dyrkning af årstiden grøntsager og blomster i både drivhuse og på friland. Vi dyrker bl.a. tomater og agurker i drivhusene, mens vi på friland bl.a. dyrker kartofler, salater og blomster af forskellig art.

Linjefaget Karisefondens Økologiske Gartneri er en STU-linje hvor de studerende primært arbejder praktisk. Vi gør bl.a. dyrkningsjorden klar, vi sår og planter forskellige grøntsager og vi passer og plejer planterne. Når vi har høstet, så sorterer og pakker vi grøntsagerne med henblik på salg. I vores arbejde i marken og i pakkeriet bruger vi forskellige typer værktøj og maskiner. Nogle dage arbejder vi mere teoretisk med forskellige temaer, der har betydning for vores økologiske gartneriproduktion.