I forskellige hjørner af Faxe, Haslev og Karise er der en række unikke uddannelses- og arbejdspladser, hvor STU-elever og ansatte kan udforske forskellige aspekter af service og madproduktion.
Når man begynder i Karisefonden, aftales det hvilket sted, man begynder på.
Villa Sofie Bed & Breakfast og Madhuset Gaia er vores faste STU-undervisningssteder. Du kan derudover arbejde eller komme i praktik på Café Ådalen i Faxe, Kulturhuset Leopold i Karise eller Café Kram i Haslev.
Hvert af disse steder tilbyder en unik mulighed for, at elever og ansatte kan udforske og udvikle deres færdigheder inden for madlavning, betjening af kunder og afvikling af arrangementer.
Læs mere om de forskellige arbejdspladser vi tilbyder herunder:
Hotel og restauration er en faglig retning, man på forskellige steder kan arbejde og uddanne sig indenfor. Der er altså både STU-elever og ansatte i beskyttet beskæftigelse på stederne. Når man begynder i Karisefonden, aftales det, hvilket sted man begynder på.
I Madhuset Gaia i Haslev driver vi et storkøkken med en bred vifte af forskellige produktioner og med mange muligheder for at imødekomme individuelle ønsker og behov.
Madhuset Gaia er et af vores to faste STU-undervisningssteder inden for hotel og restauration. Her opnår eleverne kompetencer til at udføre enkle arbejdsopgaver indenfor køkkenfaget. Der er fokus på alle arbejdsgange i et køkken, og vi kommer igennem emner som madlavning, sundhed, økonomi, rengøring og hygiejne. Vi benytter så vidt muligt årstidens råvarer og principperne fra ’Økologi – fra jord til bord’.
Sideløbende med, at STU-eleverne modtager praktisk og teoretisk undervisning, laver beskæftigelsen dagligt god og nærende mad til beboere og medarbejdere i hele Karisefonden.
Læs mere om Madhuset Gaia her.
Villa Sofie Bed & Breakfast er en socialøkonomisk virksomhed, som ligger centralt i Haslev. Samtidig er det et af vores to faste STU-undervisningssteder i den faglige retning Hotel og restauration. Vil du gerne arbejde med servicering af gæster og lære om hotel og service, så er det en mulighed her.
Vi underviser i gæsteservice, forberedelse af lækker økologisk morgenmad, rengøring af værelser og vedligeholdelse af udearealer.
Vi har mange daglige praktiske opgaver, som udføres sammen med en underviser og vores andre elever og ansatte. Sammen klarer vi opgaver, som skal få vores gæster til at føle sig godt tilpas og opleve en god service i rene og indbydende omgivelser. Villa Sofie er Green Key certificeret.
Læs mere om Villa Sofie Bed & Breakfast her.
Café Kram er en café midt i Haslev. Her serveres kaffe med hjemmebagte kager og et lille udvalg af sandwich, lette anretninger og tapas. Café Kram har plads til ca. 50 gæster og laver også mad ud af huset samt afholder arrangementer.
Som elev på STU-retningen Hotel og restauration kan du komme i kortere eller længere praktikforløb på Café Kram.
Læs mere om Café Kram her.
Kulturhuset Leopold ligger i Karise. Det er en socialøkonomisk virksomhed, der drives som et forsamlings- og kulturhus. Her afholdes f.eks. kurser, konferencer, fester og fællesspisning i de fine gamle lokaler. Som ansat i beskæftigelsen er man med til at lave mad, betjene gæster og rydde op. Der er plads til 92 gæster.
Som elev på STU-retningen Hotel og restauration kan du komme i kortere eller længere praktikforløb på Kulturhuset Leopold.
Læs mere om Kulturhuset Leopold her.
Cafe Ådalen ligger i Faxe Sundhedscenter. Caféen er en socialøkonomisk virksomhed, der fungerer som kantine for brugere og ansatte i centret, og der afholdes møder, hvor man betjener mødedeltagerne. Byens borgere kan også benytte sig af caféens tilbud. Ansatte i beskæftigelsen er med til at tilberede og anrette lette frokostretter, kager mv. De betjener også kunder, vasker op og udfører andre køkkenopgaver.
Som elev på STU-retningen Hotel og restauration kan du komme i kortere eller længere praktikforløb på Café Ådalen.
Læs mere om Café Ådalen her.
... vil du møde opgaver som bagning af brød, tilberedning af mad, anretning, gæsteservice og meget mere.
Du vil lære om køkkenhygiejne og få undervisning og praktisk erfaring inden for bl.a. ernæring og sundhed, råvarekendskab, madproduktion, service, værtskab og rengøring. Du vil desuden træne dine kommunikationsevner, personlige hygiejne og evnen til at samarbejde.
Uddannelsen tager udgangspunkt i principper om sidemandsoplæring, hvor praktiske færdigheder øves gentagne gange inden for alle de nævnte kernekompetencer. Undervisningen tilrettelægges ud fra Karisefondens formål om at bidrage til den enkelte elevs udvikling af evnen til selvbestemmelse, medbestemmelse, medmenneskelighed og fællesskab.
Undervisningen tilrettelægges individuelt, så den enkelte elev opnår størst mulige kompetencer inden for hotel- og restaurationslinjen.
På STU’ens Dag i Karisefonden vil der være boder med masser af information om vores fire faglige retninger. Du kan også blive klogere på, hvor mange forskellige botilbud og fritidstilbud vi har, ligesom der vil være god information om praktik og beskæftigelse i vores socialøkonomiske virksomheder samt ude i lokalsamfundet.
Hos os finder du flere forskellige boformer. Du bor, så du har en dagligdag sammen med andre. Det vil sige, at du har dit eget værelse og deler fællesarealer samt bade- og toiletforhold med andre.
Karisefonden tilbyder arbejde på vores egne ni socialøkonomiske virksomheder, og vi kan også finde arbejde til vores borgere uden for egne rammer.
Med trygge bosteder i Karise og Haslev skaber vi et miljø, hvor der er plads til både privatliv og fællesskab. Her er hverdagen fyldt med muligheder for udvikling, læring og meningsfulde aktiviteter, alt sammen med fokus på trivsel og glæde for alle i dagligdagen.
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Google’s privatpolitik og servicevilkår.
Ring +45 59 50 58 70 eller udfyld formularen herunder for at aftale en personlig rundvisning.