På vores faglige retning IT og medier kan man uddanne sig gennem STU og arbejde i beskyttet beskæftigelse. Vi holder til i Mediehuset DOS i Haslev og består af et medieværksted, et teknisk værksted og vores e-sportsbutik DOS E-Sport, som ligger centralt i byen.
Som elev på Mediehuset DOS vil du bl.a. blive undervist i og få praktisk erfaring med grafik, filmproduktion, fotografi, animation, digital dannelse og meget mere.
... vil du på det første år af STU'en blive afklaret i forhold til dine interesser og mål. Der er fokus på, at man falder godt til på holdet, bliver tryg samt får grundlæggende kendskab til programmer, udstyr og teknikker.
På andet år får man et udvidet kendskab, og der er fokus på at opnå kundskaber inden for flere områder af IT og medier.
På tredje år har man mulighed for at fordybe sig målrettet i et afgrænset område og sin interesse inden for IT og medie. Fokus bliver også lagt på arbejdsmarkedet, og der relateres til mulighederne for at indgå i dette.
Dansk indgår som en naturlig del af den daglige undervisning både gennem nyhedslæsning og diskussion samt logbog ved dagens afslutning.
Digital dannelse, matematik og engelsk indgår på uddannelsen løbende og efter behov. Der undervises i E-sport med fokus på samarbejde og kommunikation én dag om ugen.
Som elev på Mediehuset DOS vil du få undervisning samt praktisk erfaring inden for bl.a. grafik, filmproduktion, fotografi, animation, digital dannelse og meget mere. Du vil lære at tage ansvar og samarbejde samt organisere og holde den gode tone.
Du kan opnå beviser og diplomer af grundkursus i PhotoShop og videoredigering.
På STU’ens Dag i Karisefonden vil der være boder med masser af information om vores fire faglige retninger. Du kan også blive klogere på, hvor mange forskellige botilbud og fritidstilbud vi har, ligesom der vil være god information om praktik og beskæftigelse i vores socialøkonomiske virksomheder samt ude i lokalsamfundet.
Hos os finder du flere forskellige boformer. Du bor, så du har en dagligdag sammen med andre. Det vil sige, at du har dit eget værelse og deler fællesarealer samt bade- og toiletforhold med andre.
Karisefonden tilbyder arbejde på vores egne ni socialøkonomiske virksomheder, og vi kan også finde arbejde til vores borgere uden for egne rammer.
Med trygge bosteder i Karise og Haslev skaber vi et miljø, hvor der er plads til både privatliv og fællesskab. Her er hverdagen fyldt med muligheder for udvikling, læring og meningsfulde aktiviteter, alt sammen med fokus på trivsel og glæde for alle i dagligdagen.
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Google’s privatpolitik og servicevilkår.
Ring +45 59 50 58 70 eller udfyld formularen herunder for at aftale en personlig rundvisning.