Karisefonden - STU, Bolig & Beskæftigelse

Portrætter af unge i praktik og beskæftigelse

Karisefonden samarbejder med flere eksterne virksomheder, hvilket giver vores beboere mulighed for at prøve kræfter med det ordinære arbejdsmarked. Her på siden har vi samlet en række portrætter, hvor du kan læse om nogle af de beboere, der er i beskæftigelse eller praktik hos eksterne samarbejdspartnere. Du kan blandt andet læse om Anna, der fik opfyldt sit ønske om at komme i praktik i en børnhave eller om Camilla, der altid har en god dag, når hun er på arbejde.

 

Fra værkstedsbutik til børnehave: ”Det er virkelig sjovt at være her”

For en stund har 19-årige Anna byttet sit arbejde i Karisefondens værkstedsbutik Una ud med praktik i en børnehave.


”Jeg har leget fangeleg og kildeleg. Det har været vildt sjovt.”

Sådan lyder svaret fra Anna, da hun bliver spurgt, hvad hun har brugt sin dag på. Normalt arbejder hun i værkstedsbutikken Una, som er en del af Karisefonden, men for tiden er hækletøj og pileflet skiftet ud med gemmeleg og rutsjeture.

I otte uger er hun nemlig i praktik i Børnehuset Frøen i Haslev. Hun havde længe gået med et ønske om at komme i praktik i en børnehave, og da ønsket nåede frem til Karisefondens praktikvejleder, blev alt sat i værk for at indfri Annas ønske. Nu har hun været i børnehaven i nogle uger, og oplevelsen har levet op til alle hendes forventninger.

”Det er fedt! Det er virkelig sjovt at være her, og både voksne og børn er søde ved mig,” siger Anna med et stort smil.

Selvom det længe har været et ønske for Anna at komme i praktik i en børnehave, var hun alligevel en smule nervøs inden opstarten. De første par gange var hendes kontaktpædagog med, så der hele tiden var et kendt ansigt, men der gik ikke længe, før hun var faldet godt til.

”Jeg var lidt nervøs lige i starten, men nu synes jeg bare, at det er sjovt. Det eneste, der er lidt svært, er at huske alle navnene, fortæller Anna.

Hos Børnehuset Frøen glæder de sig over at kunne være med til at give Anna en oplevelse.

”Jeg synes, at Karisefonden gør noget virkelig fint for de unge mennesker. Her får de unge mulighed for at opleve nogle af de ting, de gerne vil, og det skal man støtte op om, hvis man kan. Annas ønske var at komme i en børnehave, og det vil vi selvfølgelig gerne hjælpe med,” siger Torben Ovesen, der er pædagog i Børnehuset Frøen.

Når Anna om nogle uger afslutter sin praktik, er hun ikke i tvivl om, at hun vil komme til at savne både voksne og børn, og står det til hende, skal det ikke være helt slut.

”Jeg håber, at jeg stadig må komme på besøg,” lyder ønsket fra Anna.  

Ikke længere svært at komme op om morgenen

”Det giver mig en følelse af, at jeg betyder noget for arbejdspladsen.”
Det er den oplevelse, 23-årige Benjamin får, når han bliver mødt af åbne arme og store smil hos kollegerne i Bilka.


Benjamin er blandt de af Karisefondens beboere, som har et arbejde uden for fonden. Han har siden 2022 arbejdet i Bilka i Næstved. Her begyndte han som praktikant under sin særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), hvilket sidenhen er blevet til et fleksjob. Og står det til Benjamin, napper han gerne en hel del flere år i Bilka-uniformen.

”Jeg er klar til at blive her indtil 2070 – det er der, jeg skal på pension,” lyder det fra Benjamin med et grin.

Om kontrakten kommer til at løbe helt til 2070, må tiden vise, men sikkert er det, at Benjamin er værdsat på arbejdspladsen. ”Vellidt” og ”dygtig” er blandt de første ord, som afdelingsleder i Bistro og Quickfood Simone Dahl Larsen kommer på, da hun bliver bedt om at sætte et par ord på sin medarbejder.   

”Benjamin er god til sit arbejde, og så er det tydeligt at mærke, at han brænder for det. For os er det fedt at kunne give ham mulighed for at arbejde med det, han brænder for. Folk er ikke ens, og alle har deres udfordringer, men selvfølgelig skal man kunne få et job, selvom man kæmper med nogle ting,” siger Simone Dahl Larsen.

Når Benjamin ikke ekspederer kunder i Bilka, er han at finde i Karisefonden. Her har han boet de sidste fire år. For tiden bor han i et bofællesskab, men inden længe venter et nyt og spændende kapitel. Han flytter nemlig i egen lejlighed, og det er noget, han ser frem til. Ofte kan der være en smule nervøsitet forbundet med at skulle flytte til et nyt sted, men det er langt fra alt, der er nyt og ukendt for Benjamin, når han flytter. Han skal nemlig stadig bo inden for Karisefondens rammer, og det gør det hele noget mere overskueligt for ham.

For Benjamin har det haft stor betydning at blive en del af en arbejdsplads, der er åben for alle. Selvom han har været glad for at tage sin STU under Karisefondens vinger, så er det for ham et stort og vigtigt skridt mod at blive mere selvstændig at være blevet ansat hos Bilka.

”Jeg synes, det er fedt at arbejde et sted, hvor alle kan søge job. I starten kunne det være lidt svært at komme op om morgenen, men jeg er blevet meget mere motiveret, fordi jeg føler, at jeg bidrager, når jeg er på arbejde, så nu kan jeg altid komme op til tiden,” fortæller Benjamin, som har fundet en ro ved at vide, at der er folk til at gribe ham både på arbejdspladsen og hjemme i Karisefonden, hvis noget bliver for svært.

Efter et par år som Bilka-medarbejder har Benjamin efterhånden fået godt styr på tingene. Han ved, at han har det allerbedst, når han får lov at betjene kunder, ligesom han har lært, at det er okay at trække sig eller bede om hjælp, hvis tingene bliver lidt for overvældende. Bilka er blevet en tryg ramme, hvor han føler sig som en vigtig del af et hold.

Landet det helt rette sted

Efter et par ærgerlige oplevelser er Lotte landet det helt rette sted. På Plejehjemmet Solhaven er hun i sit es, når hun tager sig af de ældre borgere med stor omsorg og ordentlighed.


”Hej Lotte,” lyder det med jævne mellemrum, mens Lotte sidder og fortæller om sit arbejde på Plejehjemmet Solhaven i Karise. Det er de ældre borgere, som Lotte dagligt tager sig af, der hilser på hende. Der bliver sludret og grinet, og hun giver sig god tid til dem, der vil tale med hende. Hun er på fornavn med alle, hun møder, og typisk stiller hun også lige et spørgsmål, der viser, at hun husker, hvad de har talt om sidst.

For udefrakommende virker Lotte som et naturtalent, når det kommer til at skulle omgås de ældre borgere. Hun taler roligt og langsomt og gentager gerne tingene, hvis det skulle være nødvendigt. Selv fortæller hun dog, at hun til at begynde med lige skulle lande i den nye rolle.

”I starten skulle jeg finde ud af det hele, men jeg kan tydeligt mærke, at jeg er blevet meget bedre til at snakke med de ældre. I begyndelsen kunne jeg være lidt tilbageholdende, når det kom til at skulle hjælpe dem, så der skulle jeg lige sættes i gang, men nu gør jeg det bare selv,” fortæller Lotte.

Også blandt kollegerne er det blevet bemærket, at Lotte har god kontakt til borgerne.

”Hun virker til at hygge sig sammen med borgerne. Mit indtryk er, at det går rigtig godt, og hun er god til borgerne,” siger Annemarie Cadovius, der er social- og sundhedshjælper hos Plejehjemmet Solhaven.

Lotte har arbejdet på plejehjemmet det sidste års tid. Inden da har hun prøvet kræfter med flere forskellige jobs, og ikke alle oplevelser har været lige gode. Derfor var Lotte også ekstra glad, da Karisefonden fik lavet en aftale med Plejehjemmet Solhaven.

”Jeg har været nogle steder, hvor det ikke er gået så godt, men så kom jeg hertil, og det har været det helt rigtige for mig. Jeg har det godt med de ældre. De er søde og hjælpsomme mennesker, og jeg synes, at det er hyggeligt at være sammen med dem. Man kan ikke undgå at komme til at holde af dem.”

Lottes arbejdsskema ser anderledes ud end de flestes. Hun har nemlig to arbejdspladser, og det passer hende ganske godt. Når hun ikke tager sig af de ældre borgere på plejehjemmet, er hun at finde i Faxe, hvor hun arbejder i en genbrugsbutik.

”Jeg arbejder både på plejehjemmet og i Røde Kors. Jeg kan godt lide, at det er lidt varieret, derfor ville jeg gerne have to arbejdspladser, så der skete noget forskelligt.”

Heldigvis kunne det lade sig gøre, og står det til Lotte, fortsætter hun gerne både på plejehjemmet og i genbrugsbutikken i lang tid fremover.

Drømmejobbet blev til virkelighed

I 2017 fik Camilla indfriet sin drøm om at arbejde i en tøjbutik. Den første tid var præget af en del nervøsitet, men Camilla er vokset med opgaven, og i dag stortrives hun i det, hun betegner som sit drømmejob.


29-årige Camilla husker stadig sin første dag. Hænderne rystede, hun turde nærmest intet, og mindst af alt turde hun at tale med kunderne. Så snart hun hørte butiksdøren gå, startede panikken, for hvad nu, hvis kunderne fandt på at spørge hende om noget.  

Heldigvis er det meste af nervøsiteten forduftet, i takt med at erfaringerne er vokset. I dag byder hun kunder velkommen, pakker varer ud, kvitterer for pakker, og så har hun lært, at det er okay at sende kunden videre til en kollega, hvis hun ikke selv kan svare på et spørgsmål.

Siden Camilla var 14 år, har hun drømt om at arbejde i en tøjbutik. I 2017 blev drømmen til virkelighed, da Karisefonden indgik samarbejde med den lokale tøjbutik Vos og Co. i Haslev. Da den første tids nervøsitet havde lagt sig, viste jobbet sig at være alt det, hun havde drømt om.

”Det er fantastisk! Det er virkelig mit drømmejob. Når jeg tager på arbejde, ved jeg, at jeg får en god dag, for jeg har altid en god dag, når jeg er på arbejde,” fortæller Camilla, der da også kun ser én mulighed, når snakken falder på fremtiden.

”Jeg kan slet ikke rumme tanken om at skulle have et andet arbejde. Så længe butikken er der, så er jeg der også.”

Hos Vos og Co. er de heller ikke et øjeblik i tvivl om Camillas glæde ved arbejdspladsen.

”Camilla er en rigtig sød pige, og vi ved, at hun sætter stor pris på sit arbejde her. Vi er glade for at kunne bidrage til, at hun får et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Men det er heller ingen hemmelighed, at det kræver, at man har tid og overskud til at kunne lære fra sig, så det bliver en god oplevelse,” siger Marga Vos, der er indehaver af Vos og Co.

Selvom Camilla har lært meget, siden hun satte sine fødder i butikken første gang, er der stadig ting, hun øver sig på. Lige for tiden øver hun sig særligt på at hænge tøjet tilbage på de rigtige pladser, når kunderne har haft det med i prøverummet. Det kan godt tage lidt tid, for butikken er stor, og der er meget tøj, men heldigvis er der altid hjælp at hente hos kollegerne.

Det er også kollegerne, Camilla fremhæver, når hun skal vælge, hvad det bedste ved arbejdet er. Om end kollegerne dog er i skarp konkurrence med alt det flotte tøj på hylderne. Til tider sker det da også, at noget af tøjet er så flot, at Camilla bliver nødt til at købe det med hjem.

”Det bedste, jeg ved, er at pakke varer ud, for så kan jeg se, om der er noget, jeg skal købe. En gang imellem får jeg brugt lidt for mange penge på tøj,” griner Camilla.

Skulle bare kastes ud i det

I dag betjener Mads hjemmevant kunderne i Meny Haslev, men da han startede for fem år siden, skulle der lidt overtalelse til, før han følte sig klar til at sidde bag kassen.


31-årige Mads har prøvet lidt af hvert. Han har været lobbymedarbejder hos McDonald’s, flaskedreng hos Kvickly og pedel på en skole. Egentlig var drømmen at arbejde med computere, men han måtte erkende, at det var for svært teknisk. I stedet måtte han finde på en ny drøm. Han husker ikke, hvordan idéen opstod, men pludselig en dag poppede tanken om at arbejde i en butik op, og sådan blev det. I dag har han arbejdet i Meny i Haslev i fem år, og han stortrives, både når det kommer til arbejdet, men også når det handler om kollegerne.

”Mit arbejde betyder, at jeg har noget at stå op til. Noget at glæde mig til. Det er bare rart at komme derned og være en del af en forretning og et fællesskab. Jeg elsker at lave sjov med mine kolleger. Vi har det godt sammen,” siger Mads. 

I omkring ti år har Karisefonden været Mads’ hjem. Han er gået fra at bo i bofællesskab med en del støtte til i dag at bo i egen lejlighed med blot ét ugentligt besøg fra sin kontaktpædagog. De praktiske ting har han selv helt styr på, så det ugentlige visit går mest med at tale om Mads' ve og vel. Med andre ord kan hans behov for støtte i dag ligge på et meget lille sted.

Da Mads for fem år siden startede i Meny, var det som praktikant, men efter en måned var Mads blevet så glad for Meny og omvendt, at praktikantstillingen blev skiftet ud med et fleksjob. I begyndelsen var han en del af grøntafdelingen. Her gik dagene med at fylde op på hylderne og gøre rent, men der gik ikke længe, før han blev spurgt, om han kunne tænke sig at sidde i kassen. Først var han tilbageholdende. Tanken om alle de ting, man skulle lære, når man skulle sidde i kassen, virkede overvældende for ham. Men efter grundige overvejelser besluttede han at give det en chance, og det er han i dag glad for, at han gjorde. Han kan nemlig mærke, hvordan han har udviklet sig i løbet af årene.

”Da jeg først prøvede at sidde i kassen, gik det jo fint, så jeg skulle bare kastes ud i det. Jeg kan mærke, at jeg har rykket mig meget i den tid, jeg har været her,” siger Mads og fortsætter:

”Jeg har meget nemmere ved at huske det hele, og nu oplærer jeg også ungarbejdere, og så arbejder jeg generelt bare hurtigere.” 

Det er ikke kun Mads, der kan mærke udviklingen. Også souschef i Meny Haslev, Brian Davidsen, har bemærket, hvordan Mads har rykket sig.

”Vi er meget glade for Mads. Han bliver bedre og bedre, og jeg synes, at jeg kan mærke, at han udvikler sig og tager ved lære,” lyder det fra souschefen.

Selvom Mads foretrækker, at der sker lidt i butikken, så er der også dage, hvor der kan være lige lovlig meget gang i den, men han har heldigvis den helt rette indstilling, når køen bliver lang og kunderne utålmodige. 

”Jeg kan godt blive lidt stresset, men så husker jeg mig selv på at trække vejret og tage det stille og roligt. Vi gør vores bedste. Fredag er der virkelig travlt, men vi kommer jo altid igennem.”

Copyright ©
2024
Karisefonden. Alle rettigheder forbeholdes
Privatliv og Cookiepolitik